RETSLIBERALE GRUNDTANKER

Thorkil Sohn, marts 2001

De grundlæggende levevilkår

Menneskets skabertrang er helt grundlæggende for at vi kan lave nødvendige ting som tøj, husly, mad. Og når dette behov er dækket, får vi nye behov. Der produceres biler, rejser, kunst, bøger osv.

JORD + ARBEJDE = RESULTAT

Alle disse ting skabes på grundlag af to ting: Naturens råstoffer og menneskets indsats. Disse to produktionsfaktorer kalder vi for nemheds skyld JORD og ARBEJDE. Intet RESULTAT produceres uden at disse faktorer begge medvirker. Noget kræver meget "JORD" og lidt ARBEJDE, f.eks. en mursten, andet kræver lidt "JORD" og meget ARBEJDE, f. eks. et musikstykke.

Naturen, som ingen af os mennesker har skabt, bidrager altså til RESULTATET på lige fod med ARBEJDET. Vi kan ligefrem beskrive hele menneskehedens økonomi således: JORD + ARBEJDE = RESULTAT. Dette er naturligvis forlængst erkendt af den økonomiske videnskab som en helt grundlæggende sætning. Når "JORD" koster noget, er det fordi det er en nødvendig produktionsfaktor. Det er derfor en oliekilde er mere værd en end gold klippeø. Og fordi det er en fordel af producere, hvor der er mange mennesker (pga. infrastrukturen, muligheden for arbejdsdeling, let adgang til markedet og arbejdskraften osv.) koster en grund mere i København end på den jyske hede. Disse SAMFUNDSSKABTE fordele virker på samme måde som de NATURSKABTE. De skyldes ikke den enkeltes egen indsats; men er en fordel for alle, der har adgang til dem.

Politik

Politik går groft sagt ud på at fordelen lagkagen, fordele RESULTATET. Der er mange meninger om, hvordan det skal gøres. Derfor har vi socialisme, kapitalisme, liberalisme, social-liberalisme, retsliberalisme osv. Man kan tilsyneladende ikke blive enige. Hvem skal gøre arbejdet? Og hvem skal spise kagen? Spørgsmålet er uhyre vigtigt - får man det grebet forkert an, så er følgerne forfærdelige. Kommunismens rædsler i det gamle Sovjetunionen og kapitalismens junglelovsøkonomi, der skaber millionbyer af pap og blik i Sydamerika, vidner herom. Mange tilslutter sig derfor en social-liberal velfærdsmodel som den danske. Og det er lykkedes at undgå de værste lidelser; men metoden er ikke uden problemer. En balancegang mellem socialisme og liberalisme medfører groft sagt, at det kan blive fordelagtigt at nasse på systemet og mindre fordelagtigt at arbejde. Desuden må en hærskare af folk ansættes for at administrere de mange kunstige pengestrømme i velfærdsamfundet og en omtrent ligeså stor hærskare af socialarbejdere, politifolk, dommere osv. er nødvendige for at rydde op i de menneskelige vildskud, som et sådant formyndersamfund skaber. Alt i alt en enorm negativ anvendelse af en stor del af produktionen.

Hvordan beskatter vi i Danmark?

Staten opkræver en vilkårlig del af RESULTATET til samfundet, for tiden omkring 50% af produktionen. Uden at man mange tanker, om dette resultat er opnået gennem arbejde ellet et en arbejdsfri indtægt, man opnår ved at kunne råde over NATUR- og SAMFUNDSSKABTE værdier.

Den retsliberale fordelingsmodel

Store tænkere har anbefalet, at man går til udgangspunktet, når man skal fordele produktionen. Det, som ingen har skabt, bør tilhøre alle. Og det, som enhver selv skaber, bør tilhøre den pågældende. Altså: Ethvert RESULTAT kan deles op i JORD og ARBEJDE. Arbejdsindsatsen bør hver enkelt beholde, når han har betalt sine medmennesker (samfundet) den årlige leje af JORDen. Istedet for at tjene på jorden, som ingen har skabt, skal vi aflevere det, som retten til jorden forærer os.

Enhver skal altså aflevere den del af sit RESULTAT, som ikke skyldes hans eget arbejde. Det er det ufortjente merudbytte, som kan tilskrives faktoren "JORD". Vi omskriver ganske enkelt ligningen, så den kommer til at lyde således for den enkelte: (Mit) ARBEJDE = RESULTAT minus JORD. Når jeg har betalt for JORDen til samfundet, kan jeg beholde resten.

Praktisk fremgangsmåde

Vi foreslår, at samfundet begynder at opkræve penge på en ny måde. Vi kan kalde det beliggenhedsbetaling. I fagsproget hedder det "fuld grundskyld" eller "indragelse af jordrenten". Hermed fratager vi enhver den særfordel, der ligger i at eje en del af det nødvendige produktionsgrundlag og giver fordelen til os alle. Når det er sket, kan enhver, både lønmodtagere og erhvervsliv, beholde resten; det er retmæssige udbytte af deres ARBEJDE. Samfundet "lever" altså af at opkræve gevinsten ved at eje JORDen, herunder råstofferne, som ingen har skabt. Udbyttet heraf bør tilhøre os alle. Og den enkelte lever af det, som han med sine hænder og sit hoved kan skabe.

Fordele ved metoden

Først og fremmest er metoden retfærdig i den mening, som de fleste umiddelbart tillægger dette ord. Man lever af sit eget arbejde og ikke af en eneret til JORD eller råstoffer, som man ikke har nogen andel i overhovedet eksisterer. Og så vil det ikke være nemt at tjene penge på andres bekostning - vi vil komme til at leve af at gavne hinanden.

Retfærdighed er ikke alene rigtigt - det betaler sig ovenikøbet. Når ARBEJDET fritages for skat og privat monopolisme, vil kreativitet og virkelyst kun begrænses af andres tilsvarende ret. Når alt det negative og nytteløse arbejde er skåret væk, vil vi få langt lettere ved at opretholde levestandarden. Vi kan få mere tid til at beskæftige os med det, der gør livet mere værd for os. Og miljø og ressourcer vil ikke længere blive belastet af hensynløs og negativ produktion. Såvel mennesker som natur vil komme i bedre balance med hinanden og sig selv.

Problemer og indvendinger

Grundskyld er kommet i miskredit, fordi det som regel bare en brugt som en ekstra skat istedet for en metode til at afvikle skat. Mange frygter også en "indragelse" af jorden - som en slags kommunisme. Men der er ikke tale om at indrage ejerens ret til at disponere frit, kun om at man skal betale for at "låne" det, som man ikke selv har skabt.De reelle problemer er af en anden art. Som systemet er i dag, har jordejerne købt deres jord - og de skylder måske pengene væk. Derfor kan man ikke uden videre fratage den økonomiske fordel ved et eje jord uden at vælte om på hele fordelingen af værdier. Et tilsvarende problem opstod ved slaveriets afskaffelse i de amerikanske sydstater. Hvad med den fattige enke, der intet ejede udover sine tre slaver?

Derfor kan den foreslåede reform bedst indføres over en periode. Man kan f.eks. begynde med at opkræve fuld grundskyld af fremtidige stigninger i jordværdien - som jo ingen har købt (endnu). Og så belægge den eksisterende vurdering med fuld grundskyld over en periode, f.eks. 20 år, så folk kan tilpasse sig den ny situation, hvor man betaler SKYLD istedet for SKAT.

Landbruget udgør - modsat hvad de fleste landmænd selv mener - ikke noget problem. De store grundværdier ligger helt andre steder. Det har "sommmerhuskommuner", der ofte regeres af Venstre, forlængst fundet ud af. Landbruget vil - ligesom alle andre, der lever af ærligt arbejde, tjene på en reform, der flytter "skatten" fra arbejdsindkomster til arbejdsfri indkomster.