SOCIALLIBERALISME

Ethvert samfund bygger på en opfattelse af ejendomsretten.

I det socialliberale samfund ejer samfundet de menneskeskabte produktionsmidler, og den private sektor ejer det naturgivne produktionsgrundlag.

Den socialliberale "velfærdsstat" er et politisk uheld. Ud fra et solidarisk barmhjertighedsprincip søger politikerne at opbygge et samfund uden socialismens tvang og uden kapitalismens uret.

Meningen er altså god nok, men politikerne er ikke opmærksomme på, at behovet for barmhjertighed er skabt af uret. Jo mere uret, des flere fordelingspolitiske og sociale "ordninger" er der brug for.

Og netop uretten sørger socialliberalismens politikere selv for. Man finansierer nemlig barmhjertigheden ved at øge løn- og produktionsbeskatningen, og køber stemmer ved at formindske jordafgifterne (grundskylden).

Uden at tænke over det, vender politikerne derved ejendomsretsbegrebet på hovedet, og resultatet er den socialliberale formynderstat, hvor en øget negativ anvendelse af produktionsapparatet i omfordelingens tjeneste bevirker, at velfærden gradvist må ofres for selve systemets opretholdelse - sådan som vi nu oplever det.

Alternativet til socialliberalisme hedder retsliberalisme.