Lars Bækgaard, 1. juni 2004

Vi mødtes i Madrid til konference i den “Internationale union for grundskyld og frihandel” fra torsdag den 27. maj til søndag den 30. maj 2004.

Vi kom fra Argentina, Australien, Canada, USA, England, Skotland, Sydafrika, Rusland, Spanien, Frankrig og Danmark.
For at diskutere de georgeistiske ideers relevans og muligheder i en verden præget af ufred, fattigdom, boligproblemer og miljøproblemer.

Georgeismens udgangspunkt er, at alle mennesker har ligeret til naturen og fælles ejendomsret til naturens økonomiske værdi.

Verden over krænkes disse rettigheder til skade for mennesker og miljø. Fx ved at personer og firmaer ejer oliekilder. Eller ved at personer og firmaer køber og sælger værdifuld jord.

Den georgeistiske løsning består i at alle personer eller firmaer - der ønsker at få brugsret til naturressourcer - skal betale en afgift til samfundet. Det indkomne beløb skal anvendes til at løse fælles opgaver, og resten skal uddeles i lige store portioner til alle borgere som et borgerudbytte.

Det ver en dejlig, positiv og opmuntrende oplevelse at deltage i konferencen. De mange foredrag og diskussioner mindede os om, at alverdens lande har problemer, der i høj grad skyldes, at vi behandler naturen som en vare, der købes og sælges på samme måde som sæbe og leverpostej.

Vi hørte foredrag om korruption, boligproblemer, ufred, fattigdom og miljøproblemer.

Vi fik indblik i georgeismens tragiske historie i Spanien under Francos diktatur i 1930'erne, hvor georgeister blev fængslet og myrdet på grund af deres synspunkter.

Vi fik indblik i, hvorledes Argentinas økonomiske og sociale problemer hænger sammen med den kendsgerning, at hovedparten af jorden ejes af ca. 300 familier.

Vi fik en forklaring på, hvorfor det er svært at få opbakning til de georgeistiske ideer i Australien. En forklaring der sandsynligvis også er relevant i Danmark.

For det første forbinder mange mennesker ikke jord med livet i et moderne samfund. De ved ganske vist, at jord kan være meget værdifuld, men de forbinder ikke jorden og dens værdi med de øvrige dele af samfundsøkonomien.

Det er vores opgave at forklare jordens og jordrentens betydning på en troværdig måde, der kan gøre det klart, at jordspørgsmålets løsning er vigtigere end nogensinde. Hvis vi vil løse klodens sociale og miljømæssige problemer.

For det andet opfatter mange mennesker indkomstskat som en retfærdig og god kilde til samfundets indtægter. Det ædle formål med indkomstskat er at lade de bredeste skuldre bære de største byrder. Og at bruge de indkomne midler til at omfordele samfundets velstand. Dette lyder jo som sød musik for humant indstillede mennesker.

Det er vores opgave at forklare, at indkomstskatten har mange skadelige egenskaber. Vi må afdække og forklare, hvordan indkomstskatten er grundlag for et enormt spild af ressourcer (negativismen). Vi må afdække og forklare, hvordan indkomstskatten fordyrer livsnødvendigheder som mad, tøj og boliger. Og vi må forklare, at det måske er på grund af indkomstskatten, at vores politikere er “nødt til” at arbejde for økonomisk vækst til skade for mennesker og miljø.

For det tredje ejer mange mennesker deres egen bolig. Derfor har de en fornemmelse af at være med i "spillet" om de samfundsskabte værdier. En reform der afskaffer dette “spil”, vil blandt boligejere blive opfattet som et indgreb i deres økonomiske muligheder.

Det er vores opgave at forklare, at de fleste boligejere betaler dyrt for deres gevinstmuligheder. Og at det i virkeligheden er meget få mennesker, der vil tabe på grund af en georgeistisk reform.

Vi lever i en paradoksal tid, hvor vores ideer er mere nødvendige end nogensinde, og hvor det tilsyneladende er sværere end nogensinde at få opbakning til ideerne.

Netop derfor var det meget opmuntrende at mødes med andre georgeister fra alle dele verden. Det var dejligt at få et levende indtryk af den indsats, der gøres af georgeister hver eneste dag i mange lande.

Vi er ikke alene! Og vi må ikke give op! Fremtidens generationer har brug for vores ideer!